Lillevang Skole, Afd. Lillerød, søger daglig leder til udskoling af skolens ældste elever

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Allerød

Brænder du for Folkeskolen og særligt for de store elever? Er du til skoleudvikling sammen med dygtige medarbejdere og ledere – så er det dig, vi mangler. Stillingen er til ansættelse pr. 1. marts 2022.

Har du en skoleleder i maven og har du mod og lyst på at stå i spidsen for en særskilt afdeling? Søger du nye udfordringer, så søger vi en udviklingsorienteret og nærværende leder, som kan varetage den daglige, overordnede ledelse af Afdeling Lillerød.

Med udgangspunkt i Lillevang Skoles fælles retning skal du påtage dig lederskabet for dagligdagen på Afdeling Lillerød. Du skal tegne Afdeling Lillerød i dagligdagen sammen med afdelingslederen. Du er som daglig leder ansvarlig for den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse af afdelingen og refererer til distriktsskolelederen. Som daglig leder byder du ligeledes ind på den fælles skole, hvor vi arbejder med at realisere vore pædagogiske målsætning "vi mødes på midten", som handler om at binde de to afdelinger tættere sammen på mellemtrinnet.

Du bliver således en del af hele Lillevang Skoles ledelsesteam, der ambitiøst arbejder for en fortsat udvikling af distriktsskolen som et sammenhængende og foretrukket tilbud for distriktets børn og forældre. Du skal således evne at skabe ejerskab og engagement for vores fælles skole.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.

Om dig
Som Afdeling Lillerøds nye daglige leder arbejder du tillidsbaseret og anerkendende med forankring i folkeskolens værdisæt. Med indlevelse og åbenhed evner du at møde lederkolleger, medarbejdere, elever og forældre og anskue hverdagens små og store udfordringer fra flere perspektiver. Som leder skal du på en gang kunne agere lyttende og anerkendende, men skal også være vedholdende og beslutningsstærk.

Med flair for organisatorisk og strategisk ledelse evner du at samtænke en stabil pædagogisk og administrativ drift med nytænkning og udvikling.

Herudover lægger vi vægt på at,
  • du er opmærksom på at være tæt på skolens kerneopgaver.
  • du brænder for udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og er forankret i forståelsen af, at vi møder alle børn og unge med positive og høje forventninger.
  • du har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer– og arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses i og forstås ud fra den sammenhæng, som barnet indgår i.
  • du er nysgerrig, evner at tænke ud af boksen og kan sammen med andre aktører skabe mulighedsrum og deltagelsesmuligheder for alle skolens elever.
  • du forstår vigtigheden af at have fokus på kommunikation og inddragelse, så vi fortsat er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi udvikler os sammen.
  • du er god til at involvere medarbejderne i afdelingens udvikling, og du sætter tydelig retning for det daglige arbejde.


Med indlevelse og åbenhed evner du at møde elever, forældre, medarbejdere og lederkolleger og anskue hverdagens små og store udfordringer fra flere perspektiver. Som leder skal du på en gang kunne agere lyttende og anerkendende, men skal også være vedholdende, beslutningsstærk og sætte handling bag ord.

I en distriktsskoleorganisering med flere afdelinger kan du se værdien i et tæt ledelsessamarbejde på tværs af afdelingerne og bidrager således nysgerrigt og engageret til den løbende ledelsesteamudvikling.

Du har relevant lederuddannelse og ledererfaring fra skoleverdenen. Du er skarp i følgende kompetencer og områder, eller er klar på at videreudvikle dig inden for dem:
  • Ledelse af medarbejdere, pædagogisk og administrativt
  • Ledelse af teams
  • Ledelse af udvikling
  • Strategisk og organisatorisk ledelse
  • Stærk i kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Alt hvad der har med skolårets planlægning at gøre: Resursefordeling, skemalægning, opgavefordeling mv.


Vi tilbyder
  • En mangfoldig børnegruppe
  • Mulighed for at sætte præg på hverdagen
  • En engageret medarbejdergruppe der vil skolen og hinanden
  • Et ligeværdigt ledelsesteam hvor faglighed, engagement, loyalitet og humor er kendetegnende
  • En flad ledelsesstruktur hvor medarbejdere involveres i skolens udvikling


Vi er en skole, der har fokus på fællesskabet som ramme for personlig og faglig udvikling. I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse, og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med at gøre FN’s verdensmål og børnekonvention til en naturlig del af skolens hverdag.
Vi er på Lillevang Skole ved at blive certificeret som rettighedsskole under UNICEF. Afdeling Skovvang, som er for de mindre elever fra 0 - 5. klasse samt SFO er certificeret, og Afdeling Lillerød er på vej.

I Allerød Kommune arbejder vi helhedsorienteret med resten af børne- og ungeområdet ud fra vores børne- og læringssyn. Børne- og læringssynet er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor både faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige. Vi tror på, at alle tre kompetenceformer er afgørende for et velfungerende og berigende liv med trivsel og aktiv deltagelse i de fællesskaber, børn og unge indgår i.

Du kan læse mere om Allerød Kommunes børne- og læringssyn her og børne- og ungepolitik her: link

På afdelingen er der er højt til loftet, og humor er en del af hverdagen. Skolens lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteams, og i den kommende periode har vi en fælles opgave med at få elementerne i Allerød kommunes børne- og læringssyn og skolens visioner integreret i det daglige arbejde.

Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen her: Link

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhåndsaftale for ledere indenfor skoleområdet.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at rette henvendelse til distriktsskoleleder Tue Bach Andersen på 51 15 74 75 for mere information om stillingen.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest onsdag 5. januar 2022.

Der vil blive gennemført to samtalerunder. Første samtale finder sted mandag den 10. januar 2022 og anden samtale afholdes mandag den 17. januar 2022. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fc9854bd)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Allerød
  • Onsdag den 05. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Allerød over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2