Sagsbehandler til Strategi- og Analysesektionen i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste -...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Er du kaptajn eller kaptajnløjtnant med forretningsorienteret mindset eller civil med indgående kendskab til Forsvaret? Vil du være en del af teamet, som skal drive udviklingen og effektiviseringen af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste? Så skal du til tasterne nu og sende os din ansøgning.

Om os

Strategi- og Analysesektionen er ansvarlig for udarbejdelse af oplæg til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste strategi samt den overordnede udvikling og effektivisering af vedligeholdelsesområderne ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Sektionen, som består af syv medarbejdere, varetager Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes strategiske udvikling på tværs af myndigheden og identificerer nye forretningsmuligheder, som omsættes til Business Cases. Endvidere analyserer og udvikler sektionen forretningsprocesserne, driver virksomhedens Performance Management, Dashboard, og Business Intelligence samt udfører projektledelse af tværgående udviklingsprojekter. Sektionen er omdrejningspunktet i arbejdet omkring muligheder for optimeret sourcing i et tæt samarbejde med Forsvarsministeriets Departement, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Sektionen besidder et bredt mix af militære og civile kompetencer inden for bl.a. Forsvarets operative virke, virksomhedsledelse, industriel produktion, BI-analyse, organisationsudvikling, markedsanalyse mv. Sektionens kompetencer anvendes i samspil for at sikre helhedsorienterede løsninger, og sparring skal derfor være en naturlig del af hverdagen, og der skal være plads til at tænke højt, når gode ideer opstår.

Om stillingen

Som sagsbehandler vil du skulle arbejde selvstændigt og i teams med den overordnede udvikling og effektivisering af vedligeholdelsesområdet. Du vil skulle arbejde med aktiviteter som ledelsesinformation, rapporteringer, Business Cases, procesudvikling og -beskrivelser, bestemmelser, analyser, optimeringspotentialer og performancemålinger, som har til formål at sætte ledelsen i stand til at træffe oplyste beslutninger om strategiske beslutninger og målsætninger.

Om dig

Du har lyst til effektiv sagsbehandling og har et stærkt drive samt et mindset, som gør dig i stand til at balancere i forhold til de vilkår, der gør sig gældende i en militær organisation drevet efter konkurrencedygtige og forretningsmæssige principper.

Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant med et godt kendskab til virksomhedsstyring, forretningsforståelse og -udvikling.

Er du civil, kan du eksempelvis have en teknisk uddannelse på bachelor- eller kandidat niveau, alternativt en anden - for stillingen - relevant uddannelse og har erhvervet dig solid viden og erfaring via lignende stillinger i større civile virksomheder. Det er et krav, at du har indgående kendskab til Forsvarsorganisationen og vedligeholdelsesområdet.

Du er analytisk stærk. Du har overblik. Du kan anvende styringsværkstøjer. Du har fokus på forretningsoptimering, -styring og -udvikling. Du er kreativ og kan se muligheder.

Som person forventer vi, at du er initiativrig og en engageret sagsbehandler, som sætter en ære i at levere fyldestgørende produkter til den fastsatte termin.

Vi forventer, at du er udadvendt og i stand til at kunne gennemføre nysgerrig kommunikation med personer på alle niveauer af organisationen. Du arbejder struktureret, overholder dine deadlines og kender dine begrænsninger. Du er en dygtig formidler og formår at præsentere komplekse analyser og beregninger, så de er forståelige for alle, herunder at du forstår at operere i sammenspillet mellem offentlige styrelser og militære myndigheder.

Rejseaktiviteten kan i perioder være hyppig, men er i langt overvejende grad dagsrejser og umiddelbart kun indlands. Der vil som regel være tale om besøg ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og vores værksteder, som ligger spredt i Danmark.

Erfaring med følgende IT systemer er ønskeligt, men det vil være en fordel, hvis du besidder et solidt kendskab:
- SAP PM, MM og PS (eller andet ERP system).
- MS Office: særligt Excel, PowerPoint og Visio.
- KESDH WorkZone.

Såfremt du har erfaring med en eller flere af nedenstående, bedes din ansøgning indeholde en konkret beskrivelse af din erfaring og eventuelle resultater:

- Rapportering og ledelsesinformation
- Procedurer, procesbeskrivelser, bestemmelsesgrundlag
- Performancemålinger
- Value Stream Mapping
- Business development
- Business Intelligence
- Udarbejdelse af Business Cases, med efterfølgende implementeringer
- Vedligehold af militært materiel eller højteknologiske produkter

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Civile ansættes og aflønnes i henhold til gældende relevant overenskomst.

Der vil afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du er militæransat, er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos major Søren Godik Godiksen på telefon 25 60 72 09. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 72 81 91 43.

Ansøgningsfristen er den d. 17. juni 2020. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Brabrand
  • Onsdag den 17. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0