Studielektor med sideløbende beskæftigelse søges til kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering opslås en fast deltidsstilling som studielektor med sideløbende beskæftigelse til kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur på Institut for Bygningskunst og Kultur.

Vi søger visionære og fagligt stærke profiler, som vil være med til at udvikle programmet og styrke fagområdet med fokus på forbindelsen mellem bygningskultur og kunstnerisk praksis.

Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Kultur og ønskes besat pr. 1. august 2021 eller snarest muligt herefter.

Institut for Bygningskunst og Kultur (IBK)

Institut for Bygningskunst og Kultur faglige område er arkitektur som et kulturelt fænomen med sociale, ideologiske, politiske, historiske og æstetiske aspekter. Der er fokus på kobling af kontekster, herunder både historiske og nutidige, ideologiske og æstetiske, konkrete og abstrakte. Instituttet arbejder medtegning og teori, med historisk og nutidig arkitektur, med teknologi og filosofi, med træmodeller og tankemodeller og med alt fra dørkarme til byplaner. Institut for Bygningskunst og Kultur har et særligt fokus på bygningskultur og står for en arkitektur, hvor den lille detalje hænger sammen med det store samfundsprojekt.

Om stillingen

Stillingen som studielektor vil bestå af undervisning og opgaver i relation hertil i samarbejde med instituttets øvrige undervisere. Varetagelse af andre opgaver vil forekomme i begrænset omfang.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Forelæsninger, undervisning og vejledning inden for fagområdet
  • Undervisningsplanlægning og dertil hørende administration i tilknytning til Det Kongelige Akademis programmer og tværgående undervisning.
  • Deltagelse i faglige bedømmelser, kritikker og evalueringer
  • Planlægnings- og evalueringsansvar for semesteropgaver, workshops og andre undervisningsforløb
  • Udviklingen af undervisningsformer og planlægningen af de faglige evalueringer og bedømmelser.

Kvalifikationskrav

Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau.

Du har desuden relevant beskæftigelse inden for arkitektfaget og ajourørt erfaring med relevant arkitektfaglig praksis.

Derudover forventer vi, at du:

  • have mindst 6 års professionel arkitektfaglig erfaring, herunder betydelig deltagelse i kvalitativ skabende/producerende arkitektfaglig virksomhed på højt internationalt niveau
  • har mindt 2 årrs undervisningsmæssig erfaring fra en videregående uddannelsesinstitution, gerne inden for arkitektfaglig undervisning
  • at ansøgeren kan dokumentere en arkitektfaglig praksis på højt niveau i feltet mellem arkitektur og kunst og allerede har erfaring i at omsætte sin viden i en undervisningsmæssig sammenhæng på kandidatniveau
  • dokumentere at have modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering. Det Kongelige Akademi stiller desuden krav om, at du har gennemført og bestået pædagogikum og at du vedlægger dokumentation herfor. Der kan undtagelsesvist dispenseres fra kravet om pædagogikum, hvis du kan dokumentere at have gennemført og bestået en anden pædagogisk uddannelse fra en anerkendt uddannelsesinstitution som eksempelvis lærer eller cand.pæd.
  • dokumentere relevant vidensproduktion inden for praksis og kunstnerisk udvikling.

Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil vægte i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom der lægges vægt på:

  • Gode samarbejdsevner og kan indgå i forskellige sammenhænge på tværs af såvel programmets årgange som på instituttet.
  • En skabende praksis på højt kunstnerisk og kulturskabende niveau.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding – BEK nr. 962 af 24/08/2015.

Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 7,4 timer. Der stilles desuden krav om sideløbende beskæftigelse gennem hele ansættelsesperioden.

Der er tale om en fast stilling.

Ansøgningen

Du bedes fremsende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Endelig skal du vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer samt dokumentation for nuværende beskæftigelse. Eventuelt tidligere studielektorbedømmelse(r) bedes desuden vedlægges.

Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest søndag, den 11. april 2021.

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst opfylder kriterierne i stillingsopslaget ud fra det fremsendte ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.

Alle ansøgere får herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse, og de udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Herefter vil et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. Hver ansøger vil få tilsendt bedømmelsen med mulighed for partshøring.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder Sandra Vally Jørgensen, [email protected], tlf. 4170 1606.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Arne Høi, [email protected], tlf. 4170 1575.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Bygningskunst og kultur kan findes på www.kglakademi.dk.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset alder, køn, nationalitet, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt kunstakademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København K
  • Søndag den 11. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København K over tid

Dato Alle jobs som forskere
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0