Vagthavende tekniskbefalingsmand (Oversergent) til Eskadrille 722, Helicopter Wing Karup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Eskadrille 722 søger en oversergent (M221) som har lyst til at være helt tæt på den operative opgaveløsning og være en del af et mindre team, som 24/7 bemander vagthavende teknikker funktion (Duty-Tek) i vores operationsrum.

Om os

HW er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.

Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.

Om stillingen

Eskadrille 722 (ESK722) er den største af HW KAR tre operative helikoptereskadriller og huser Flyvevåbnets middeltunge helikopter - EH101 Merlin. De 14 EH101 helikoptere anvendes i rollen som search and rescue (SAR) helikopter, og som taktisk transporthelikopter (TTT). ESK722 er kontinuerligt indsat i nationale operationer, idet der døgnet rundet alle årets dage er tre SAR helikoptere på beredskab. Ydermere kan ESK722 engageres i internationale operationer i TTT rollen.

Som vagthavende tekniskbefalingsmand, indgår du i et mindre team som deles om at opretholde en 24/7 vagtruste. Du vil sammen med dine kollegaer, have vagter af 48 til 72 timers varighed fordelt hen over året, hvor arbejde i weekender og helligdage er en fast del.

Du vil på dine vagter, i samråd med den vagthavende flyvechef forestå den daglige og ugentlige planlægning og anvendelse af helikopterstel, i tæt koordination med øvrige operationsrumspersonel. I dagligdagen, prioriterer og koordinere du de daglige reparations opgaver i samarbejde med eskadrillens (ESK) øvrige tekniske personel, samt Continuing Airworthiness Management Organisation (CAMO) og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) og støtter igennem den døgnbemandede vagtruste ESK operationer døgnet rundt.

I forbindelse med vagt udenfor ESK normal tjeneste, er du ESK kontakt person og formidler teknisk støtte til ESK operative opgaver. Du tilsikrer, at ESK helikoptere er klar på rette tid og sted i rette konfiguration, samt at besætningerne inden flyveoperationer er briefet om helikopterens status.

Du skal forvente at bidrage til ESK722 samlede opgavekompleks, og herunder at støtte øvelser og indsættelser, såvel nationalt som internationalt.

Om dig

Du er oversergent. Alternativt er du sergent og indforstået med at gennemføre uddannelsen til oversergent.

Du kan lide at arbejde i en enhed, hvor høj faglighed er en selvfølge. Du skal kunne være motiveret og have en fleksibel tilgang til hverdagens udfordringer. Du skal kunne se løsninger frem for begrænsninger, og du skal være konstruktiv og have gode samarbejdsevner, men samtidigt evne at løse opgaver selvstændigt.

Du skal ligeledes kunne indgå i en vagtruste 24/7 incl. Weekender og helligdage.

Du skal have en flyteknisk uddannelse, teknisk kendskab til EH101, kunne operere SAP på et højere brugerniveau og have operativ SAR tjeneste erfaring. Endvidere vil en bred baggrund indenfor FLV/HW være at fortrække.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit fast tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til SSG Morten Farcinsen tlf: 60614025 el mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: fps-ktp-m100,[email protected].

Ansøgningsfrist: 11. august 2021. Jobsamtaler forventes gennemført: snarest derefter
Stillingen forventes besat senest: 1. september 2021.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Onsdag den 11. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
8. januar 2025 9
7. januar 2025 9
6. januar 2025 9
5. januar 2025 9
4. januar 2025 9
3. januar 2025 9
2. januar 2025 9
1. januar 2025 9
31. december 2024 9
30. december 2024 9
29. december 2024 9
28. december 2024 9
27. december 2024 9
26. december 2024 9
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9