Faglig koordinator til centralt indkøbsområde i Banedanmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du være faglig koordinator i det centrale indkøbsområde hos Danmarks største bygherre?

Du bliver faglig koordinator i Baneteknisk Indkøb, der er en del af Banedanmarks centrale indkøbsområde. Sektionen består af 7 indkøbere, 2 faglige koordinatorer, 2 indkøbskonsulenter med ansvar for at gennemføre konkurrenceudsættelser, 2 contract managere, 1 elev og 1 sektionschef.

I Baneteknisk Indkøb indgår vi aftaler om banetekniske varer, og vi implementerer aftalerne. Vi er ansvarlige for at rådgive, koordinere og foretage indkøb af banetekniske varer og ydelser samt for at følge op på aftalerne.

Sektionen er i gang med en større forandringsproces, hvor vi blandt andet sætter fokus på optimering og ensretning af arbejdsgange, indgåelse af et større antal aftaler vedrørende banetekniske varer samt contract management. Du vil blive en af de drivende kræfter i denne forandringsproces.

I sektionen vil du opleve en fri omgangstone, hvor vi har en sund respekt for hinanden. Vi lægger vægt på videndeling og sparrer derfor med hinanden, så vi sikrer en høj professionel håndtering af vores opgaver. Du vil møde et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor der sættes stor pris på en hjertelig latter.

Du får arbejdssted i centrum af København på Carsten Niebuhrs Gade tæt ved offentlig transport (Dybbølsbro Station), hvor vi holder til i nye kontorfaciliteter. Vi har bl.a. frugt-, sundheds- og kantineordning samt motionsfaciliteter.

Fokus på forandring og professionel drift

Som en af to faglige koordinatorer får du til opgave at være en af de drivende kræfter for at komme i mål med forandringsprocessen, særligt med fokus på optimering og ensretning af indkøbsarbejdet.

Vi har i en periode arbejdet med at optimere, dokumentere og IT-understøtte arbejdsgange relateret til indkøbsarbejdet, og det vil også fremadrettet være et fokusområde. Vi arbejder desuden målrettet mod at opnå øget vidensdeling i forhold til vores mange komplekse varegrupper – både ved hjælp af mundtlig og skriftlig vidensdeling – bl.a. med henblik på at opnå en mere fleksibel anvendelse af ressourcer. Vi arbejder også på, at indkøberne i højere grad får et fælles ansvar for at nå i mål med indkøbergruppens opgaver, herunder medansvar for fordeling af opgaver i dagligdagen.

Som faglig koordinator får du desuden ansvaret for at rådgive og sparre med indkøberne og følge op på den faglige gennemførsel af indkøbsopgaverne. Derudover vil du varetage en række faste og ad hoc-opgaver, herunder gennemføre indkøb.

Herudover sætter vi i forandringsprocessen fokus på flere faglige områder, der indebærer kompetenceudvikling af indkøberne.

Banedanmark er underlagt reglerne i Forsyningsvirksomhedsdirektivet. I vores sektion indgår vi primært aftaler under direktivets tærskelværdier – dvs. aftaler om varer og tjenesteydelser op til ca. 3,3 mio. kr. Vi har et ambitiøst mål om at indgå et større antal aftaler, som skal danne baggrund for vores indkøb. Sektionens indkøbskonsulenter, der har ansvar for at indgå aftaler, har derfor iværksat et uddannelsesforløb af sektionens indkøbere med henblik på, at indkøberne kan indgå et større antal aftaler indenfor lovgivningens rammer og Banedanmarks retningslinjer i de kommende år.

Sektionens contract managere udarbejder på nuværende tidspunkt processer og værktøjer, der skal understøtte vores fremadrettede implementering af aftaler samt opfølgning på aftaler. Til efteråret påbegyndes implementeringen af disse processer og værktøjer, hvilket indebærer en kompetenceudvikling af indkøberne, der fremadrettet skal agere i henhold til disse processer samt tage værktøjerne i brug i et samarbejde med contract managerne.

Engageret faglig koordinator med fokus på konstruktiv sparring og problemløsning

Du har et indgående kendskab til indkøb, og du kan se værdien i at gennemføre indkøb sideløbende med, at du varetager din funktion som faglig koordinator.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med optimering af arbejdsgange, indgåelse af aftaler i henhold til de regler, som staten er underlagt, samt contract management.

Du har solide kompetencer indenfor IT-området, hvor du naturligt integrerer IT-værktøjer i din og sektionens opgaveløsning. Det er en fordel, hvis du har kompetencer indenfor SAP MM og basis Excel. Du har stærke kompetencer med skriftlig formidling og gerne erfaring med skriftlig sagsfremstilling i en offentlig organisation.

Du arbejder som faglig koordinator struktureret og målrettet på at identificere faglige problemstillinger, og dutrives i en varieret hverdag og med at have fokus på mange forskellige opgaver på samme tid. Du sætter en ære i at finde solide faglige løsninger, der er baseret på en positiv og konstruktiv dialog med indkøbere og ledelse i sektionen samt med vores samarbejdspartnere i og udenfor Banedanmark.

Opgaven som faglig koordinator indebærer en bred kontaktflade på tværs af hele Banedanmark samt til mange leverandører. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde på tværs af en stor organisation og med at agere i en udadvendt rolle, hvor du har fokus på at sikre et godt samarbejde mellem de involverede interessenter.

Som person er du engageret, nysgerrig, iderig, serviceminded og empatisk. Du har en god situationsfornemmelse og evner at tilpasse din kommunikation og adfærd alt efter, hvem du samarbejder med. Du har et naturligt fokus på at se muligheder frem for begrænsninger. Der er givet nogle rammer for det arbejde, du skal i gang med, men du får mulighed for at påvirke rammerne både på et overordnet og et mere detaljeret niveau.

Løn og ansættelsesforhold

Hvis du er akademiker, ansættes du efter AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansættelsen er ellers omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 4, Hovedstad, hvor basislønnen pt. udgør 34.220,25 kr. månedligt. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Maria Mose Hansen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København V
  • Søndag den 11. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København V over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 4
7. november 2024 4
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3