Maskinmester til optimering og drift af forsyningsanlæg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Vores dygtige og meget erfarne maskinmester går på pension og derfor søger vi efter den kvalificerede og dedikeret person, der kan overtage en spændende stilling i Service Centre Kalundborg.

Har du lyst til en aktiv, spændende og udfordrende arbejdsdag i en ambitiøs afdeling i udvikling og med fokus på højt serviceniveau og forsyningssikkerhed i absolut topklasse?
Så er du måske den kollega, vi søger til Energiforsyningen.

Om jobbet
Du vil, med hjælp fra resten af teamet, blive ansvarlig for at fastlægge den drifts- og vedligeholdelsesstrategi, som skal sikre, at vi også i fremtiden er leveringsdygtige i forsyningssikkerhed og kvalitet på absolut topniveau.

Udover at udvikle og sikre den tekniske drift vil du også indgå i de daglige drifts- og vedligeholdelsesopgaver som medansvarlig for, at vores anlæg i det daglige kører optimalt.
Det er vigtigt, at du er i stand til at omsætte dine teoretiske kompetencer og evner til praktiske, operationelle løsninger, der til enhver tid tilgodeser vores leverancer.

Du kommer til at agere som sparringspartner for vores dygtige driftskollegaer, og det er derfor vigtigt, at du åbent og med respekt for den enkelte, kan dele ud af din viden, og i tæt samarbejde kan tage hånd om de udfordringer, I sammen støder på.

Du skal sikre, at de standarder og vedligeholdelsesplaner mv., som beskriver arbejdsgange og opgaver er tilstrækkelige og under konstant udvikling, ved proceskonfirmering, justering og træning i samarbejde med teamet.

Du skal skabe og vedligeholde gode relationer til vores kunder og leverandører samt kunne repræsentere Service Centre Kalundborg.
Du skal give fagligt input til vores kunder på tværs af ydelser, og i de projekter hvor vi er bygherre, skal du kunne agere som projektleder. Du skal kunne arbejde struktureret, have gennemslagskraft, arbejde med systematisk problemløsning og kommunikere resultater og planer klart og tydeligt.

Kvalifikationer
• Du er uddannet maskinmester, maskiningeniør eller anden tilsvarende teknisk baggrund.
• Du har 2-4 års erfaring indenfor moderne drift og vedligehold af tekniske anlæg.
• Du behersker engelsk og dansk såvel mundtligt som skriftligt.
• Det forventes, at du har en bred teknisk indsigt med kendskab til drift og systematisk vedligehold af tekniske forsyningsanlæg, gerne fra en lignende driftsorganisation.
• Dit arbejde vil bestå af både praktisk og administrativ karakter, da vi har fokus på optimering af processen med tilhørende dokumentation. Det betyder, at du skal kunne omsætte din tekniske indsigt og viden til operationelle processer, der gør os bedre hver dag.

Som person er du proaktiv, dedikeret, engageret og brænder for at levere høj kvalitet til kunden til den aftalte tid. Du er selvstændig, identificerer muligheder, kan træffe beslutninger samt stå ved dem. Du arbejder effektivt og struktureret, og sikrer et konstant flow i din opgaveeksekvering. Du er åben for forandringer, og evner at se tingene oppefra og ser ingen opgave for stor eller for lille.
I det daglige skal du samarbejde med ansvarsområdets øvrige personale, og det er derfor vigtigt, at du er meget udadvendt, god til at kommunikere, servicemindet og evner at være en god holdspiller.

Om afdelingen
Energiforsyningen hører til i afdelingen Service Centre Kalundborg, som er en del af Corporate Facilities organisationen i Novo Nordisk A/S. Teamet består i dag af 10 medarbejdere med ansvar for drift og vedligehold af vores energiforsyning, distribution af drikkevand, damp, Tissøvand, 10kV samt kondensat og fjernvarme. Derudover servicerer vi afløbssystemer samt indsamler og bearbejder energidata fra Novo Gruppens bygninger. Uden for normal arbejdstid indgår vi i en vagtordning.

Om organisationen
Afdelingen er en del af Corporate Facilities (CFa), der leverer ejendomsservices til alle områder i Novo Nordisk i Danmark. Vi er i alt 255 medarbejdere i henholdsvis Bagsværd, Gentofte, Hillerød, Måløv, Søborg og Kalundborg. Stillingen er organisatorisk placeret i Service Centre Kalundborg. Vi har et højt ambitionsniveau, hvor personlig og faglig udvikling samt samarbejde på tværs er nøgleord.

Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld får du muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kolleger, og en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Maskinmester Maria Svarre på tlf. +45 3075 0625 eller Manager Camilla Langholm på +45 3075 5625.

Ansøgningsfrist
15. december 2022. Ansøgninger vil blive vurderet løbende og samtaler forventes påbegyndt inden deadline.

Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning, men vi ser gerne, at du skriver om din motivation og bidrag til jobbet i dit CV.

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.

Print job Send to e-mail


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Kalundborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
14. november 2024 60
13. november 2024 56
12. november 2024 52
11. november 2024 54
10. november 2024 59
9. november 2024 59
8. november 2024 60
7. november 2024 57
6. november 2024 57
5. november 2024 57
4. november 2024 50
3. november 2024 52
2. november 2024 53
1. november 2024 53
31. oktober 2024 55
30. oktober 2024 52
29. oktober 2024 53
28. oktober 2024 51
27. oktober 2024 51
26. oktober 2024 52
25. oktober 2024 48
24. oktober 2024 49
23. oktober 2024 48
22. oktober 2024 43
21. oktober 2024 41
20. oktober 2024 48
19. oktober 2024 48
18. oktober 2024 46
17. oktober 2024 47
16. oktober 2024 44
15. oktober 2024 49