DemensCentrum Aarhus søger en sygeplejerske på korttidspladser.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Korttidspladserne ved Rehabiliteringesenheden på DemensCentrum Aarhus søger en endnu en dygtig sygeplejerske.
Søger du spændende udfordringer, en afvekslende og dynamisk hverdag, hvor din faglighed bliver brugt og udviklet i samarbejde med dygtige kolleger, så er du måske vores nye sygeplejerske.

Vores korttidsafsnit har vi plads til 24 borgere, som er visiteret til midlertidigt ophold - enten i aflastning eller afklaringsophold, hvor fremtiden skal afklares. Det er demensramte borgere i moderat til svær fase og ofte med komplekse somatiske plejebehov, da en stor andel kommer direkte fra hospitalet.
Er du nysgerrig og interesseret i demensområdet er det måske lige noget for dig uanset om du er nyuddannet eller meget erfaren.

Om jobbet

I Rehabiliteringsenheden for demens på korttidspladserne har vi plads til 24 borgere. Alle sammen mennesker med demens eller demenslignende adfærd, hvis sygdom er kendetegnet ved komplekse psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og som har et særligt behov for en målrettet demensfaglig indsats.
Nogle pladser benyttes til borgere med demens i en mere stabil fase som bor hjemme, og som har ret til at blive visiteret til kortere aflastningsophold.

Vi arbejder i Aarhus efter en organisatorisk model for borgere i plejeforløb – Forløbsmodellen, hvor alle borgere tildeles en forløbsansvarlig og kontaktperson. Som sygeplejerske ved korttidspladserne bliver du en del af helhedsplejen, hvor du på lige fod med assistenterne indgår i plejen. Du bliver som sygeplejerske forløbsansvarlig for en gruppe borgere i sammensatte forløb og du får et overordnet ansvar for den sygeplejefaglig helbredsvurdering og udredningen af de ny indskrevne borgere i afdelingen. Du er som forløbsansvarlig, i tæt samarbejde med de tværfaglige kolleger og kontaktpersonen, garant for at sikre et veltilrettelagt forløb for den enkelte borger, hvor sygepleje, borgersikkerhed og dokumentation er vigtigt fokusområder.

Der er et stort flow på korttidspladserne med daglige modtagelser og udskrivelser, visitationsmøder, borgerkonferencer, lægebesøg, samtaler og udviklingsopgaver. Opgaverne varetages af både assistenter, terapeuter og sygeplejersker i et tæt kollegialt samarbejde, som koordineres i samarbejde med afdelingens forløbskoordinator og teamkoordinator.

JA, vi har rigtig travlt hver dag og
JA, vi får overdraget mange spændende opgaver fra regionen, men
HOS os får du også en spændende og fagligt udfordrende hverdag i et stærkt og tværfagligt sammenspil med andre sundhedsfaglige kolleger.
Som sygeplejerske har du en nøgleposition i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, så kom og vær med!

Korttidsafsnittet ved Rehabiliteringesenheden for demens er en del af DemensCentrum Aarhus, som også rummer et specialdagcenter, 74 specialboliger til mennesker med svær demens samt vores kraftcenter nede i byen- Demenshjørnet.

Du kan se mere på vores hjemmeside www.demenscentrum.dk
Tryk på Rehabiliteringesenheden for demens og korttidspladserne, så kan du se et par videoklip fra os.

Din profil

Du skal kunne arbejde helhedsorienteret og løse både somatiske og demensfaglige opgaver i komplekse og korte og borgerforløb.
Du skal kunne arbejde tværfagligt, være i stand til at observere borgernes kliniske og mentale tilstand og agere professionelt herpå.
Du skal kunne tage ansvar for behandling og opfølgning af denne i samarbejde med andre faggrupper internet og eksternt.
Du er en den gode rollemodel for dine kolleger, og medvirker til at stimulere til en lærende kultur.
Du er forandringsparat og deltage aktivt i det arbejde der foregår i afsnittet.

Vi forventer du er i besiddelse af:
  • Somatisk klinisk erfaring fra dit studie eller tidligere sygeplejerske job
  • Handlekraft og initiativ til at løse komplekse situationer
  • Interesse for demensindsats og demensomsorg
  • Evne til at tage ansvar for borgernes forløb og igangsætte relevante interventioner, for at imødekomme borgernes behov for sygepleje og evt. behandling.
  • Et positivt væsen og lyst og evner til at være en god kollega
  • En god situationsfornemmelse og gode kommunikative evner
  • Robusthed og ro i forhold til at kunne skabe overblik og prioritere og justere planer
  • Villighed til at lære og lære fra dig
  • Stærke evne i forhold til dokumentation og formidling
  • Villig til at modtage konstruktiv feedback og anerkendelse


Derfor skal du vælge os
  • Vi tilbyder et arbejdsmiljø med tæt og daglig sparring fra kollegaer og nærmeste leder
  • Daglige teammøder, hvor borgernes situationer drøftes og planer besluttes
  • Du får et grundigt introduktionsforløb og tilknyttes en mentor, som er medansvarlig for din introduktion og din deltagelse i afdelingens liv.
  • Du tilbydes kompetenceudvikling, så du altid føler dig rustet til opgaven.
  • Du kommer til at indgå i DCA´s sygeplejefaglige gruppe, som har fælles faglige fordybelsesdage
  • Vi har et godt tværfagligt arbejdsmiljø med blandt andet social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeut, hverdagslivsmedarbejder, diætist, egen læge og special behandlerteam fra hospitalet.
  • Du kan få lov at være udviklende, komme med ideer og skabe gode løsninger
  • Du får en leder, som vægter ordentlighed, en god tone, medinddragelse og tydelighed


Løn og ansættelsesforhold

Vi søger
  • 1 sygeplejerske hurtigst muligt
  • Stillingen er på 32-37 timer
  • Der planlægges til 2 weekender fordelt over 6 uger
  • Dag- og aftenvagter. (ikke nattevagter, da vi har et nattevagtsteam)


Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Demensfaglig leder
Tina Grove 41 85 50 42 eller mail [email protected]

Ansøgning
Ansøgninger behandles løbende
Jobsamtaler afvikles løbende

Kun ansøgninger fremsendt via linket i stillingsannoncen vil blive besvaret og komme i betragtning til samtale.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om os
DemensCentrum Aarhus hører under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune, der arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere. Strategien for løsningen af den overordnede opgave er konkretiseret i de 5 ledetråde - ”Ledetråde for et bedre liv” - der med afsæt i stor borger-, bruger- og medarbejderinvolvering udstikker ambition og retning.
Du kan også læse mere om vores visioner i folderen 'Kærlig Kommune' på kommunens hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/
Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen https://aarhus.emply.net/GetFile.aspx?id=45820c5e-4eb5-4ff3-b79e-6a04e6c769b4

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Århus N
  • Fredag den 27. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Århus N over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
28. december 2024 29
27. december 2024 29
26. december 2024 29
25. december 2024 29
24. december 2024 29
23. december 2024 28
22. december 2024 28
21. december 2024 28
20. december 2024 27
19. december 2024 23
18. december 2024 22
17. december 2024 17
16. december 2024 18
15. december 2024 25
14. december 2024 26
13. december 2024 25
12. december 2024 25
11. december 2024 24
10. december 2024 27
9. december 2024 27
8. december 2024 29
7. december 2024 29
6. december 2024 30
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 32
2. december 2024 31
1. december 2024 36
30. november 2024 36
29. november 2024 33
28. november 2024 33